Lilleøre ligger pt. i dok i Skagen. I dokopholdet er der inkluderet 3 store overhalingsarbejder:
– Maling af skroget under vandlinien.
– Hovedeftersyn af fremdrivningsmaskinerne
– Skift af skruer og renovering af skrueaksler.
Værftet estimerede, at afmontering af skruer og skrueaksler ville tage 1-1,5 dag. Det har desværre vist sig, at dette job trækker ud, da komponenterne har været særdeles svære at få skilt ad. I skrivende stund, har dette job taget 4 dage.
Da forarbejdningen af skroget, og efterfølgende maling af dette afventer at akslerne er ude, kan dette ikke påbegyndes før akslerne er ude af skroget. Dette er af hensyn til værftsarbejdernes sikkerhed.
For at malingen skal kunne holde til alle forhold under drift, er der nogle hærdetider mellem påføring af de enkelte lag, som skal overholdes. Denne proces, kan ikke forceres.
Når malingen er tør og hærdet, skal der sejles testsejladser for at sikre at maskineriet performer som det skal.
Vi ser derfor ud i, at Lilleøre først kan være klar til hjemsejlads lørdag aften.
På nuværende tidspunkt forventer vi derfor, at kunne sætte Lilleøre i drift søndag den 26/3 kl. 09.00.
Skulle det være muligt at returnere til Samsø før tid, gøres dette naturligvis, hvorefter de aflyste afgange indsættes igen.
Samsø Rederi beklager de gener disse aflysninger forsager.
Vi udsender trafikinformation, hvis vi afviger fra normalen med mere end 15 minutter.
Vi sætter en dyd i at give vores kunder besked. Så du kan være sikker på, at hvis der står at vi sejler planmæssigt, så sejler vi planmæssigt.
Så snart vi ved, at vi kommer til at blive forsinket eller andet, giver vi besked, så hurtigt som muligt.
At udsende trafikinformation handler ikke kun om at opdatere informationen på denne side. Vi udsender også sms’er til jer, der er tilmeldt vores sms-service. Ligesom vi skal håndtere en forsinkelse eller aflysning ved at lukke afgange i vores system, evt. flytte kunder til nye afgange, ringe til vognmænd der skal have flyttet deres lastbiler til nye afgange og meget andet.
Vi har derfor altid meget travlt, når vi oplever forsinkelser eller aflysninger. Derfor opfordrer vi jer til at følge med her på siden og ikke ringe eller skrive til os, da vi ikke har mere at fortælle end I kan læse her.
Vi takker for jeres forståelse.
Tilmeld dig vores sms-service, så kan du være sikker på at få besked, så snart vi har noget at fortælle, uden at skulle tjekke vores hjemmeside eller ringe til os.
Send en sms med teksten HOU til 1245
(Koster alm. sms-takst).
Du modtager en sms bekræftelse på din tilmelding.
Send en sms med teksten AARHUS til 1245
(Koster alm. sms-takst).
Du modtager en sms bekræftelse på din tilmelding.