Vi har nu åbnet for billetsalget til alle afgange på Hou-Sælvig ruten for resten af 2026.
Én pris i højsæsonen
I forbindelse med frigivelsen af billetterne indfører vi én samlet pris for højsæsonen (27. juni – 9. august). Hidtil har perioden været opdelt i tre prisniveauer. Med den nye model ønsker vi at gøre det enklere og mere overskueligt for dig som kunde – uanset hvilken dag i højsæsonen du ønsker at rejse.
Opdaterede betingelser for standardbilletter til biler
Vi ændrer samtidig betingelserne for standardbilletter til biler. En standardbillet omfatter nu en alm. personbil op til seks meter med op til ni personer (inkl. chauffør).
Dette skal sikre en mere enkel og gennemskuelig løsning for rejsende, der ønsker at rejse samlet.
Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord!