Forsinkelser

Hej,
Vi har desværre haft en potentiel alvorlig hændelse på PRINSESSE ISABELLA i dag kl. 15.30 i Sælvig. Da færgen skulle tømmes for biler på det ene hængedæk, blev hængedækket kørt opad i stedet for ned, hvorved at 7 biler fik skader. Nogle biler fik ridser og buler fra et gelænder, andre fik trykket taget på bilerne eller cykler bagpå bilen. Der sad passagerer i alle bilerne da det skete, men heldigvis kom der ikke nogen fysisk til skade.

Der skete desværre en menneskelig fejl som gjorde, at hængedækket blevet kørt op, i stedet for ned hvilket er meget beklageligt. Der er ingen former for tekniske fejl på hængedækket.

Vi har sammen med Politiet og Samsø Redningskorps talt med de berørte passagerer og deres biler er blevet tjekket. De berørte passagerer er blevet tilbudt krisehjælp.
Søfartsstyrelsen er ligeledes blevet kontaktet og der er blevet startet en sag hos dem, så vi kan undgå at det kan gentage sig. Vi har forsat tilladelse fra Søfartsstyrelsen til at bruge hængedækkene på skibet.

Vi beklager de gener som de har skabt for de berørte og man er meget velkommen til at kontakte rederiet hvis man føler behov derfor.

Med venlig hilsen
Carsten Kruse, Samsø Rederi