Samsing-aftale

Som fastboende på Samsø kan du oprette en Samsing-aftale med Samsø Rederi. Aftalen giver rabat på rejser med bil på ruten Sælvig – Hou (Jylland).

Krav til oprettelse

For at kunne få en Samsing-aftale skal du:

  1. Være fastboende på Samsø og have et ø-kort. 
  2. Acceptere vores vilkår for aftalen.
  3. Have et kreditkort, som du kan tilknytte aftalen.

Automatisk pladsreservation

Som fastboende på Samsø med ø-kort og en Samsing-aftale, har du automatisk pladsreservation på færgen. Det betyder at du IKKE skal booke plads i forvejen da vi allerede har reserveret en plads til dig.

Booker du alligevel optager du 2 pladser og vil ved ankomst til havnen blive henvist til “turistbanerne” og ikke holde blandt de andre samsinger, der køres først ombord.

Du skal dog booke plads, hvis du skal have din trailer eller campingvogn med og ALLE skal booke plads i uge 29 og mandag i uge 30.

Opret Samsing-aftale

Du opretter en Samsing-aftale ved at udfylde vores oprettelsesformular. 

Når vi har modtaget din oprettelse, skal vi have dig oprettet i systemet. Dette kan tage 1-3 hverdage. 

Når du er blevet oprettet modtager du en email med dit kundenummer og adgangskode, samt en vejledning i hvordan du aktiverer din aftale, ved at tilføje dit kreditkort til aftalen.

Specielle regler i uge 29

I uge 29 og mandag i uge 30 SKAL alle booke plads på færgen. Det vil sige, at din automatiske pladsreservation bortfalder disse 8 dage. 

Dette er suspenderet igen i 2021, da festivalen er aflyst, så ingen bookinger på ø-kort for samsinger i 2021.

Opdatering af Kreditkort

Du opdaterer dit kreditkort på følgende måde:

  1. Log ind med dit kundenummer og adgangskode her.
  2. Tryk på “Rediger kort”. Du bliver derefter viderestillet til Nets, hvor du laver opdateringen.

Det er dit ansvar som kunde, at du har et kreditkort på din aftale. Har du ikke et kreditkort på din aftale, kan du ikke rejse på din aftale og må derfor købe en almindelig billet på havnen.

Samsø Rederi kan ikke opdatere dit kreditkort for dig, da vi ikke har adgang til dette i vores system. Dette foregår alt sammen hos Nets.