Kun personer med et særligt beskyttelsesbehov har mulighed for at blive i bilen.

Passagerer i biler under overfarten gælder kun for samsinger med særlige beskyttelsesbehov og for et begrænset antal biler per afgang.

Søfartsstyrelsen har pålagt os, at reducere antallet af biler, hvor passagerer må blive i bilen under overfarten.

Med baggrund i det, har vi derfor kun mulighed for at tilbyde denne service til personbiler, hvor passagerne har bopæl på Samsø og har et særligt beskyttelsesbehov.

  • Ophold på vogndækket kan fremover kun ske, hvis dette er bestilt på telefon på 70225900 senest 1 time før afgang, og dagen før for de tidligste afgange om morgenen.  
  • Mødetiden i havnen er senest 15 minutter før afgang. 
  • Man må kun undtagelsesvis gå op i salonen, hvis man skal på toilet. Det er strengt forbudt at handle i butikken. Overtrædes af dette vil medfører, at man vil blive udelukket for fremtidig ophold på vogndækket.

Alle andre passagerer skal derfor forlade bilerne og sætte sig oppe i passagerområdet på færgen. Vi opfordrer alle rejsende til at rejse på de afgange, hvor der forventes lav belægning på færgen. Dette kan oplyses på telefon 70225900. 

Hvis alle vogndækspladser ikke er optaget af samsinger med et særligt beskyttelsesbehov, kan man som almindelig rejsende, med særligt beskyttelsesbehov benytte disse. Det gøres ved at ringe fra tidligst dagen før efter kl. 18.00 og til senest 1 times før afgang og forhøre sig, om der skulle være en ledig plads med ophold på vogndækket.

Muligheden for at kunne blive i bilen under overfarten ophører 1. september 2021. Efter denne dato er det kun personer med påvist Covid-19, der kan blive i bilen.

Med venlig hilsen

Samsø Rederi 

Carsten Kruse 
Færgedirektør